Diego – overrasket over alsidigheden.

Días Nórdicos’ dag 2 havde fokus på de mindre nordisk samfund, men stadig med stærke stemmer: Åland og Færøerne

Tekst og foto: Henrik Friis, Madrid

– Det var bare så forskelligt fra i går…

28-årige Diego var for anden aften i træk dukket op til Días Nórdicos-koncert på Espacio Fundacion Telefonica midt i den spanske hovedstad. Lørdag med Julia Clara fra Åland og færøske FRUM – og det var noget af en overraskelse for ham i forhold til fredags-koncerten.

Men han have fået sig endnu en overraskelse, da han kom hjem efter fredagens koncert og gik på Spotify for at tjekke Wangel ud. For hér var den akustiske, bare udgave han havde oplevet i Espacio Fundacion Telefonica pludselig forvandlet:

– Det var SÅ anderledes at lytte til. Meget mere elektronisk baseret. – meget anderledes. I love this Guy, He’s so different…

Også 2. dagen var madrileneren glad for: – Julia Clara (fra Åland, red.) har sådan en en engleagtig stemme – men når hun så kombinerede den med distortion-guitar, gav det et noget andet billede. Hun er stadig i starten af sin karriere, men det tegner godt.

– Og så var jeg bare vild med FRUM. Fordi jeg elsker elektronisk musik – lige som med Wangels albums. De har en anden måde at bruge musikken på – måden de modulerer lyde og sang på og kombinerer med visuals. Så FRUM har også fået en ny fan, grinte han og sagde: I’m really endorsing Días Nordicos – de to dage har virkelig været en meget alsidig oplevelse..

I’m lost but still dancing
Det havde han faktisk ret i: For lørdag var fokus altså på musik fra de mindre skandinaviske samfund – Åland og Færøerne. Men som også har tydelige stemmer i det nordiske billede:

Julia Clara optræder normalt med band, men da Fundacion Telefonica rent akustisk ikke egner sig til trommer, stillede hun med glæde op solo, hvor hun kombinerer den smukke, lyse stemme og de melankolske melodier med distortet sound fra den dybrøde Gretsch-guitar.

Julia Clara og den røde Gretsch.

Julia Clara har også én “happy song”.

– Now I’ll play my only happy song, sagde hun med et genert grin undervejs inden sangen ”Fly” – for ellers er det hendes selvtvivlende stemninger, der præger indie-pop-sangene, som så enten får krop og styrke af guitaren – eller modsat underspilles helt med fjerlet anslag med hudløs effekt: ”I’m lost, but I’m still dancing…”.

Let the Sunshine in…
Der var FRUM en virkningsfuld kontrast: Hvor Julia Clara stod alene og nøgen i spot-lyset, havde den færøske trio et backdrop af evigt bevægende kvindekroppe som supplement til den elektroniske pop, der både kunne være dreamy med tågede kor og et flydende hav af klange men som også havde markante elektroniske beats som ankre. Og garneret med et super vokalt samarbejde mellem FRUMs leder Jénny Kragesten og korsangeren Anna – med positiv stemning: “Let the Sunshine In”.

Der var godt med scene-erfaring i bagagen kunne man mærke, men trioen var også lige kommet tilbage til Europa efter tre ugers rundrejse og syv koncerter i Kina:

– Koncerten i aften var meget anderledes end i Kina, men også fantastisk. Også fordi du her kunne se folk i øjnene. Men nu har jeg heller ikke flere koncert-planer – nu SKAL jeg have min bachelor gjort færdig, sagde færingen, som læser på Filosofi på Københavns Universitet. – Så må musikken komme. Lige nu udgiver vi kun singler – albummet må vente. Det er færdigt når det er færdigt, sagde en tilfreds Jenný Kragesten, meget glad for de ordnede forhold i Madrid. Sådan var det ikke altid under turneen i Kina…

Julia Clara var også tilfreds. ”Publikum var fokuserede – og de lyttede”. Og koncerten havde desuden givet hende mulighed for at prøve nye numre af over for et internationalt publikum – ”I’m Young and Ungrateful” og ”Club of Broken Hearts” remsede hun med et selvironisk grin, mens ”Cheap Wine and Parfume” var blevet endnu mere tyst og stille end planlagt, fordi guitar-pedalen ikke virkerede. Men måske et virkemiddel for fremtiden?

Vi får se – lige nu arbejder hun med at få styr på et decideret album, fortæller hun, og har ikke kun fået udenlandsk omtale ud af Días Nórdicos-koncerterne – lokalpressen på Åland dækker hendes også massivt, når hun drager af, fortæller hun.

FRUMs optræden var også præget af visuelle virkemidler.

Amelia og Carmen – galde for at de tog chancen.

Kunst og musik
35 og 36-årige Amelia og Carmen var positivt overraskede over koncerten. De var egentlig kun gået til en kunstudstilling i Fundacion Telefonica og havde ved et tilfælde set posters for koncerten – men de var glade for oplevelsen:

– Det var en meget anderledes musik, end vi normalt hører. Begge navne var gode, men FRUMs vokal-sound og melodier kunne vi rigtigt godt lide. Det er nyt – og nogle andre farver end vi er vant til. Og deres kombination af visuals, gav det hele en ekstra dimension.

Nordisk connection
27-årige Hector og 24-årige Maria har gennem flere år læst om Días Nórdicos, men havde ikke fået sikret sig billet før i år:

– Vi har mødt hinanden i Finland, sagde parret smilende. – Så vi prøver gerne at følge med, når der er omtale af Norden, fordi vi føler vi har en forbindelse.

– Musikwerne eksperimenterer med musikken. De bryder barrierer ned, og man kan mærke dem mentalt, sagde Maria.

– Ja, der er en speciel feeling. En helhed – it’s like a trip, konkluderede Hector, og ville ikke trække det ene navn frem for det andet, men valgte af betragte aftenen som en helhed. Og med ønsket om at Días Nórdicos kommer igen næste år…

Hector og Maria – har en nordisk forbindelse…

– –

Foto i top: FRUMs frontfigur Jenný Kragesten.

– – –

Días Nórdicos er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik:

Dias Nordicos arrangeres bl.a. i samarbejde med Nordens Institut på Åland