Så er VM i Sejlsport i gang – og dermed også det underholdningsprogram, der frem til 12. august kan opleves fra den store scene på Aarhus Ø.
Med de mange både og master og samt Aarhus Ø’s skyline som elementer fås næppe mere særpræget og i hvert fald flot backdrop til etevent af denne karakter. Og selv om scenen er bred, formår den cirkulære ramme som publikum lokkes ind i samtidig at give en intim stemning til musikken.
Det passede også godt til første programpunkt, Inglev&Simonsen m. solister. Projektet går ud på at Inglev&Simonsen piller sange fra de tre vidt forskellige stemmer og solister, Kajsa Vala, Peter Wangel og Jærv’s Amanda Glindvad fra hinanden – og bygger dem op igen i andre arrangementer med nye betoninger og kulører.
Så det ér personlige sange og stemninger, der står på spil. Men alle tre solister sagde noget nær samstemmende bagefter, at det havde været hele besværet værd:

Peter Wangel: En fed oplevelse med sejt band i ryggen
– For mig har det været en fed oplevelse, sagde Peter Wangel. Sangeren med den dybe stemme trives normalt i et elektronisk setting, men her var clicktrack afløst af scene-monitors, når han skulle følge med i musikker:
– Og i det hele taget var det en god oplevelse, at have et helt og sejt band, der kender hinanden, i ryggen – det giver en helt anden fornemmelse. Det kunne jeg godt tænke mg at prøve mere af. Sangene har jo stadig samme stemning og dramatik som i mine oprindelige versioner, men de får alligevel en anden farve, og det synes jeg bare er megasjovt, sagde Peter Wangel, der spillede “Seoul”, “Reason” og “Crashed Into A Satellite” – ud over ekstranummeret Heroes’ med alle tre solister ude til Bowie-klassikeren,
Kajsa Vala: Dejligt at blive rusket op i
I Kajsa Valas tilfælde var det “Here Comes Winter”, “Prodigal Son” og “Let The Dust Fall”, som Inglev&Simonsen havde valgt ud og omarrangeret: Solisterne får tilsendt de nyarrangerede sange tre-fire uger før koncerten, så det kan gå og sætte sig ind i dem og vænne sig til dem:
– Det er virkelig dejligt at blive rusket lidt i, og blive mindet om hvor sundt det er, at bruge andre sider af sig selv. Og at fortælleren i en selv, bliver udfordret, sagde Kajsa Vala, der som de øvrige solister kun havde øvet med bandet om formiddagen på selve koncertdagen. Men mere er ikke nødvenligt, når forberedelses-arbejdet er så godt på plads som her.
Som med Kajsa Vala var Amanda Glindvad fra Jærv også med da Inglev&Simonsen havde debut under SPOT i maj, men til forskel fra da, er Peter Wangel kommet til denne gang, og det mente hun klædte hele projektet og gav det ekstra mening:

Amanda Glindvan: Godt med en god, dyb kontrast
– Kajsa og jeg har forskellige stemmer, men de ér jo lyse, og der gav det en dejlig og anderledes bund, at vi havde Peter Wangel med også. Hans dybe stemme er bare en god kontrast til vores stemmer – og til projektet i det hele taget, sagde hun.
Hun kalder projektet ”spændende men trygt”. For hun kender Jærv-sangene og deres mening til bunds, og de stemninger har hun med som sikker ryggrad i de nye fortolkninger:

– Jeg føler 100 procent at det er vores sange, altså Jærvs sange. Men samtidig synes jeg det er spændende, for min stemme lyder anderledes i de her arrangementer. Det er forfriskende at spille på en ny måde, sagde Amanda Glindvad, der sang ”Hvad end du gør”, ”Stille hjerter” og ”En Anden Drøm” fra Jærv-kataloget.
Ekstranumrene var ”The Times They Are a-Changin’” med Vala og Glindvad, mens punktummet ”Heroes” havde alle tre i front.
En koncert, der trods alt godt kunne have ønsket, at flere gæster og århusianere havde fundet denne nye koncert-adresse under VM i Sejlsport – men de kom så i højere grad til koncerten kl 19.00 med Patrick Dorgan.
Fællessang og fællesdans
Soul-pop-sangerens velsmurte og veldrejede program, fik hurtigt gang i fællessang – og efterhånden også fællesdans med adskillige par i swing bag de første publikumsrækker.
”Amazing! og ”On The Way Down” var klare publikiumsfavoritter, men Dorganhans sikre, velspillende band fik også luftet to premierer ved denne lejlighed, ”Vito” til sønnike, og ”Sally” til datteren.
Gode afslutningsstemninger på en god aften.
I dag gentager Inglev&Simonsen koncerten med de tre solister – og Northern Assembly får tjansen kl. 19.00

